Fritstående badekar

Der er noget helt specielt ved et fritstående badekar. Det skaber et badeværelse, som føles større og mere luksuriøst, når du træder ind i det. Samtidig giver det dig også en unik mulighed for at komme til badekarret fra flere vinkler, alt efter hvad der passer dig.

Hos Idégården Living er vi utrolig stolte af vores udvalg af fritstående akrylbadekarrer, som, vi synes, favner bredt. Hvad enten du er til den klassiske herregårdsstil med løvefødder og klassisk svung, eller om du foretrækker moderne linjer med firkantede badekar, så har vi noget for dig. Tjek vores nedenstående sortiment af fritstående badekar ud og se, hvorvidt vi har en model, der passer i din smag. Det er en nem måde at gøre badeværelset mere luksuriøst.

Søger du i stedet et badekar i sten, så har vi også et smukt udvalg af stenbadekar her på siden, som består af 70% granit og 30% harpiks. Er det derimod et badekar til indbygning, du står og mangler, så har vi selvfølgelig også et lækkert udvalg med denne model.

GIV DIG SELV EN WELLNESS-OPLEVELSE MED ET FRISTÅENDE BADEKAR

Med et fritstående badekar er det som at være i wellness hver gang, du træder ind på dit badeværelse. Det er en simpel måde at forkæle dig selv på efter lange arbejdsdage, og du vil give dig og din familie mere luksus i hverdagen. Med dette elegante og ekstravagante badekar på dit badeværelse, vil du kunne slappe af noget oftere.

Alle vores fritstående badekar er lavet i sanitetsakryl, som giver dig mange fordele i forhold til opholdet i badekarret, rengøringen og vedligeholdelsen. Først og fremmest føles akryl utrolig behageligt mod huden, hvilket gør det til det perfekte materiale. Dernæst har sanitetsakryl ingen porer, der betyder, at snavset ikke kan trænge ind og det vil dermed ikke virke så beskidt. Du skal blot klare rengøringen med en blød klud og noget varmt vand, og hvis der er mere modstandsdygtigt snavs, kan dette fjernes med mild sæbe.

Når det kommer til vedligeholdelse, er sanitetsakryl også et godt valg. Kalkaflejringer vil selvfølgelig opstå over tid, men dette kan du nemt fjerne ved hjælp af 2 dl citronopvask blandet med 1 dl eddike. Dyp derefter toiletpapir i opløsningen og placer toiletpapiret på de ramte steder og lad det virke i 1 times tid. Skyl derefter af med vand. Skulle der med årene opstå ridser eller lignende i badekarret, kan du nemt fjerne dem selv eller få hjælp af en professionel. Dit fritstående badekar vil hurtigt se ud som nyt igen.

BADEVÆRELSESINDRETNINGEN BEGYNDER HOS IDÉGÅRDEN LIVING

Hos Idegården Living kan du nemt finde inspiration til badeværelsesindretningen i form af vores klinker og fliser, baderumsmøbler, badekar samt meget andet, der vil kunne skabe dit drømmebadeværelse. Dog ved vi godt, at større indretningskøb ikke sker forhastet og derfor vil vi utrolig gerne vise dig vores store udvalg og de forskellige modeller indenfor badekar i vores showroom, som er lokaliseret i Herning.

Hvis du ikke har mulighed for at møde op eller er forhindret i det, er du mere end velkommen til at kontakte os via vores kundeservice. Du kan enten udfylde vores kontaktformular her på siden, ringe på tlf. 97 19 26 33 eller sende en mail til info@idegaarden.dk. Vi vil bestræbe os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt.